Dagens presse om genvindingsindustriens forhold

I Altinget debatterer Lisbet Hagelund cirkulær økonomi og genanvendelsen i Danmark. Det handler om forsyningsstrategien og rammevilkår for de, der genbruger og genanvender.

”Tager vi regeringens handleplan for cirkulær økonomi, så beskriver den en vigtig forudsætning for omstillingen til cirkulær økonomi, nemlig at alle har et ansvar for denne omstilling. Det vil sige, at virksomhederne skal være grønne frontløbere, og det offentlige skal skabe de rigtige rammevilkår for grøn forretningsudvikling. Men ak, når det gælder genanvendelsesmarkedet, så går udviklingen i den gale retning.”

Læs hele indlægget

 

På vegne af GI og Dansk Erhverv har Lisbet Hagelund skrevet et debatindlæg om cirkulær økonomi og genanvendelse.

”Den cirkulære økonomi-dagsorden er europæisk – ja, international – og der sker teknologisk udvikling overalt. Vi skal passe på, at vi ikke forpasser en chance for grøn vækst i Danmark og blot ser på, at markederne rundt om os rykker hastigt, mens vi blot taler om en ny struktur for affaldsområdet i Danmark.”

Læs indlægget

 

I dagens Fyns Stiftstidende fortsættes debatten om, hvorvidt kommunerne bør bygge et pulpe-anlæg i stedet for at udbyde opgaven.

”Dansk Erhverv mener, at de fynske borgmestre bør blive enige om at sætte opgaven med bearbejdning af organisk materiale i udbud. Odense Renovation kan selv byde, og såfremt de er bedst til den billigste pris, vinder de naturligvis opgaven.”

Læs Dansk Erhvervs markedschef Morten Jungs debatindlæg