Forhøjet skrotningspris for dieselbiler i 2019 og 2020

Regeringen har som en del af finansloven besluttet at forhøje skrotningsgodtgørelsen for dieselbiler, der første gang er indregistreret før 2006, fra 2.800 kr. til 5.000 kr. i 2019 og 2020, eller indtil bevillingen er opbrugt. Der er afsat 100 mio. kr., og dette forventes at være tilstrækkeligt til at dække den forhøjede præmie i to år.

Forslagets formål er at nedbringe luftforureningen i byerne, og særligt de ældste modeller fra før 2006 er en kilde til partikelforurening. Ordningen træder i kraft 1. februar 2019.

I praksis vil det blive sådan, at der kommer et bilag til skrotningsattesten, hvor på I bedes bekræfte, at der er tale om en dieselbil, og at den er indregistreret første gang før 2006. 

GI har i et høringssvar støttet forslaget.