Vi går glip af ny teknologi, hvis kommuner håndterer erhvervsaffald

Debatindlæg bragt i Altinget den 28. september 2017

Af Anders Rune Bjerrum

Private virksomheder er i fuld gang med at udvikle nye forretningsmodeller, som skal komme miljøet til gode. Det kræver, at kommunerne ikke konkurrerer om eksempelvis store mængder affald, som er vigtige for udvikling af ny teknologi.

Dansk Affaldsforening (DAF) lufter her i Altinget ønsket om, at kommunerne nu også skal håndtere erhvervsaffald. Mere kommunal styring og ikke mindst anvisning er ifølge DAF løsningen - ikke tiltrængte reformer og udvikling af sektoren.

Desværre må vi i Genvindingsindustrien skuffe DAF – virksomheder er i dag i fuldt sving og har været det længe. De investerer i anlæg og udvikler hele tiden deres grønne forretningsmodeller.

Private virksomheder udvikler til fordel for miljøet
Virksomhederne udviser mod og risikovillighed – særligt set i lyset af, at de nuværende rammebetingelser er uklare, og at man ikke har sikre skattekroner i ryggen. Det er ikke nyt, at virksomheder tager ansvar på trods af regelbarrierer.

De fleste kender historien om en række store supermarkedsaktører, som satte sig sammen med genanvendelsesvirksomheder for at udvikle et landsdækkende indsamlingskoncept for madaffald. Det initiativ betyder, at der i dag bliver indsamlet madaffald fra over 2000 dagligvarebutikker landet over, og at der er udsigt til, at virksomhederne langt overstiger det danske mål om, at 60 procent af det organiske affald fra servicesektoren skal genanvendes i 2018.

En lang række andre samarbejder udvikles til stadighed på tværs af værdikæden, fordi det ganske enkelt er en god ide for de involverede virksomheder og miljøet. Markedet er ofte foran lovgivningen til gavn for miljø og økonomi.

Det skal være forretningsmæssigt bæredygtigt at genanvende
Formand for KTC-faggruppen for klima, energi og ressourcer (KER), Michael Damm, har her i Altinget udtrykt en bekymring for, at markedet ved en liberalisering kun vil løfte den del af området, hvor det lige nu kan være rentabelt at genanvende.

Vi er enige med Michael Damm i, at man skal skabe en glidende overgang til en (cirkulær) økonomi, hvor det er forretningsmæssigt bæredygtigt at genanvende. Der er foretaget store investeringer på begge sider, og vi er nødt til at finde samarbejde for at sikre en god overgang for alle – det er jo eksempelvis samfundets penge, som kommunerne har investeret.

En klar rollefordeling mellem erhvervsliv og kommuner er et godt udgangspunkt, så drift og myndighedsrollen adskilles i kommunerne, og således at vi opnår et transparent og fair marked, hvor de fælleskommunale selskaber indgår på lige vilkår med de øvrige aktører på markedet.

Kommuner skal turde betale til eksterne udbydere
Men det er også vigtigt at understrege, at såfremt en kommune er villig til at betale en bestemt pris for at få en fraktion behandlet i eget anlæg, så burde de også være villige til at betale en sådan pris til eksterne udbydere, altså markedet. Udfordringen er dog, at kommuner ikke vi påtage sig den risiko, selvom vi opererer på samme marked. - Og måske heller ikke har afsøgt markedet tilstrækkeligt. Man ejer jo selv affaldet.

Derfor ser man også eksempler på urentable investeringer, som fører til overkapacitet i affaldssektoren, og som spiller hasard med offentlige midler, fordi kommunen ikke baserer sig på en bæredygtig forretningsmodel. I relation til konkrete samarbejder og udviklingsprojekter skal kommunen ligeledes påtage sig en risiko, således at der er tale om et reelt partnerskab mellem to ligestillede parter.

Et fokus på ensretning af kildesortering i husstandene på tværs af landet er som nævnt et oplagt område, hvor kommunerne selv fremadrettet med fordel kunne investere tid og ressourcer, idet der her er store gevinster at hente for både miljø og økonomi. Samtidig skal kommunerne spille en langt mere aktiv rolle som myndighed, hvor de har en vigtig opgave med at føre tilsyn, organisere og planlægge affaldshåndteringen gennem affaldsplaner, vejledning og kontrol.

Det private skal have adgang til store mængder affald
Det er afgørende for at sætte gang i innovationen og udviklingen af en velfungerende affaldssektor, at virksomhederne har adgang til et stabilt og tilstrækkeligt flow af affaldsressourcer, og at affaldsproducerende virksomheder, som eksempelvis dagligvarehandlen, kan afsætte deres værdifulde ressourcer på affaldsmarkedet. Dermed kan virksomhederne planlægge deres logistik, produktion og fremtidige investeringer.

Flere private aktører i Danmark er allerede i gang med at udvikle teknologi for at kunne sortere og håndtere netop de besværlige fraktioner, herunder plast. Men det kræver adgang til større og mere ensartede mængder.

Kommunerne skal lade affaldet indgå i en cirkulær økonomi, hvor virksomhederne gennem fleksibilitet og stabil ressourceadgang kan bane vejen for bedre genanvendelse.

Den cyklus understøtter den nuværende regulering ikke. Tværtimod skærer anvisningsretten ofte ”cirklen” over - og sikrer ikke den optimale afsætning og genanvendelse af affaldsressourcen. Det bør vi lave om på.

Jeg er sikker på, at mange kommuner er interesserede i at skabe bedre rammebetingelser for virksomhederne, så længe det både gavner vækst og miljø. Måske det kommende kommunalvalg, kombineret med ambitiøse EU-affaldsmål, kan give luft i sejlene til en ny kurs for affaldssektoren.