2025 Generalforsamling og medlemsmøde

Genvindingsindustrien glæder sig til at byde jer alle velkomne til generalforsamling og medlemsmøde onsdag den 19. marts 2025 på Hindsgavl Slot i Middelfart. 

Vi starter kl. 12 med frokost, inden vi skyder medlemsmødet i gang kl. 13. Udover afholdelse af generalforsamling*, kommer Ulrich Bang fra Dansk Erhverv – og måske får vi også lov at hilse på den nye sekretariatschef, som forventes at starte pr. 1. april.

Miljøstyrelsen kommer og giver en status på implementering af det styrkede affaldstilsyn, herunder modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg samt udpegning af de fysiske tilsyn som styrelsen fører hos affaldsbehandlere og -indsamlere.

Ved sidste møde tog vi hul på snakken om ESG helt overordnet. Nu skal vi vide, hvordan man sådan helt lavpraktisk løser det. Derfor har vi inviteret Susanne Siewert Christensen fra CPH Apps/ESGinform. Hun vil give en præsentation af de platformsløsninger, der kan forenkle ESG-rapporteringen. ESGinform er specialiseret i total teknologiske løsninger til ESG-rapportering – både den obligatoriske og frivillige.

Der er som vanligt tid til netværk, præsentation af nye medlemmer og indlæg fra c-medlemmer. Meld evt. ind på forhånd til undertegnede, så jeg kan holde styr på planlægningen af dagen. Eventuelle præsentationer kan selvfølgelig også sendes til mig.

Som vedtægterne foreskriver, skal I have adgang til årsregnskabet 2024, så det finder I ved at klikke på linket: Årsregnskab for 2024

Vi glæder os meget til at se jer i Middelfart. Fik du ikke lige tilmeldt dig, så kontakt sekretariatet på info@genvindingsindustrien.dk

Prisen for deltagelse:

  • Møde inkl. frokost og diverse forplejning: 1.150 kr.
  • Middag: 750 kr.
  • Enkeltværelse inkl. morgenbuffet: 1.275 kr.
  • Dobbeltværelse inkl. morgenbuffet for 2: 1.575 kr.

Ved NoShow eller afbud senere end 28. februar faktureres de omkostninger, Genvindingsindustrien måtte have ved din booking.

Dagsorden for generalforsamling*:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning for 2024
  3. Fremlæggelse af regnskab for 2024 og budget for 2025
  4. Indkomne forslag
  5. Valg til bestyrelsen
  6. Valg til revisorer og revisorsuppleant
  7. Eventuelt

Vel mødt i Middelfart!