Vi har det seneste stykke tid sat ekstra fokus på udfordringerne i branchen med batteribrande.
Fagmediet WasteTech har kørt en artikelserie med udfordringer med affaldsbrande forårsaget af den stødt stigende mængde lithium-ion batterier. Medlem af Genvindingsindustrien Kvistgaard Jern og Metal var en del af artikelserien om batteribrande og fortælle om deres og branchens udfordringer.
Teknologisk Institut har kontaktet sekretariatet for Genvindingsindustrien, da de starter et projekt op om forebyggelse af batteribrande i affaldssektoren. Til det vil de høre, hvad Genvindingsindustriens erfaringer er, og hvordan projektet kan hjælpe Genvindingsindustrien.
Endelig deltager indsamlingsordningen Retur i medlemsmødet i marts i Genvindingsindustrien, hvor de foreslog en arbejdsgruppe mellem Genvindingsindustrien og Retur, med fokus på 1) hvordan kan vi undgå fejlsortering og 2) hvordan kan batterier for GI gå til batteriretur.
Hvis du har input til arbejdet med batteribrande, eller ønsker at indgå i en arbejdsgruppe med Retur, så ræk endelig ud til sekretariatschef Malene Mortensen på malm@danskerhverv.dk.
11
maj 2026
