Få styr på DIWASS efter udskydelsen – deltag i Miljøstyrelsens webinar den 14. april 2026

Overgangen til det nye digitale anmeldelsessystem DIWASS for grønlistet affald er blevet udskudt. Det giver virksomhederne ekstra tid, men det rejser også spørgsmål om, hvad der gælder nu, og hvordan man bedst forbereder sig på det nye system.

Miljøstyrelsen inviterer til webinar den 14. april kl. 13.30-14.30, hvor du kan få den nyeste status på implementeringen af DIWASS og rejse dine bekymringer og udfordringer i overgangen til det nye system. Det gælder både for notificérbart affald, som skal ind i DIWASS d. 21. Maj 2026, og grønlistet affald, som overgår til DIWASS i starten af 2027.

På webinaret får du en praktisk gennemgang af, hvordan din virksomhed oprettes i DIWASS, og hvordan du håndterer notifikationer i systemet. Du får samtidig et klart overblik over, hvad du skal gøre og hvornår.

Derudover får du mulighed for at stille spørgsmål direkte til Miljøstyrelsen, så du kan få afklaret de udfordringer og uklarheder, der er opstået i forbindelse med udskydelsen.

Webinaret giver også indsigt i de vigtigste milepæle i implementeringen af DIWASS:

  • april 2026 - DIWASS åbner for oprettelse af virksomheder
  • maj 2026 - Fuld adgang til DIWASS bliver tilgængelig

Du kan læse mere om og finde linket til webinaret her: Miljøstyrelsen afholder webinar om DIWASS den 14.april 2026 - Miljøstyrelsen

Du kan også finde yderligere informationer om den nye affaldstransportforordning og om DIWASS på Miljøstyrelsens hjemmeside.